personlighedsegenskab

En personlighedsegenskab er en relativt stabil mønster af tænkning, følelser og adfærd, som adskiller personer fra hinanden og viser sig på tværs af situationer og over tid. Begrebet adskiller sig fra midlertidige tilstande som humør eller impuls, fordi det beskriver generelle tendenser snarere end enkelte handlinger.

Den mest udbredte faglige ramme for at beskrive personlighedsegenskaber er Femfaktormodellen (Big Five). Den rangerer egenskaberne på fem dimensioner: åbenhed for erfaring, samvittighedsfuldhed, udadvendthed, venlighed og neuroticisme. Disse dimensioner beskrives på et kontinuum, og de fleste har tendenser, der ligger et sted mellem yderspunkterne. Ud over Big Five findes andre modeller og tilgange; der er også kritik, herunder kulturel bias og fokus på individuelle træk i visse sammenhænge.

Forskning i personlighedsegenskaber bygger ofte på psykometriske instrumenter, hvor respondenter eller indhentede vurderinger bruges til at placere individer på dimensionerne. Resultaterne bruges til at forudsige adfærd, relationer og jobpræstation, men forholdet er gennemsnitligt og ikke deterministisk. Egenskaber viser generel stabilitet over tid, men kan ændre sig gennem livsbegivenheder, alder og kulturel kontekst.

Anvendelserne af viden om personlighedsegenskaber spænder fra erhvervslivet, hvor de informs rekruttering og udvikling, til kliniske og psykologiske sammenhænge, hvor de bidrager til forståelse af coping-stile og personlighedsrelaterede udsagn. Det er vigtigt at anvende træk som et samlet billede og være opmærksom på kontekst og individuelt samspil mellem trait og situation.