overfladeaktivt

Overfladeaktivt stof, eller surfaktant, er et kemisk stof som sænker overfladespændingen mellem to faser, typisk vand og olie, eller vand og luft. Molekylerne er amfifile, med en hydrofob (vatile) hale og en hydrofil (vandelskende) hoved. Når de tilføjes vandige løsninger, orienterer de sig ved grænsefladen og kan danne miceller ved koncentrationer over den kritiske micellekoncentration (CMC). Dette gør dem effektive til at reducere tærskelkræfter mellem forskellige faser og forbedre blanding og fjernelse af snavs.

Klassifikation og eksempler: Overfladeaktive stoffer inddeles i anioniske, kationiske, nonioniske og zwitterioniske typer. Eksempler inkluderer anioniske stoffer som natriumdodecylsulfat (SDS), kationiske som cetyltrimethylammoniumbromid (CTAB), nonioniske som polyethylenoxy-socierede alkoholer, og zwitterioniske som betainbaserede forbindelser. Valget af type afhænger af anvendelse, pH og tilstedeværende andre stoffer.

Funktioner og anvendelser: Overfladeaktive stoffer virker som rengøringsmidler, emulgatorer, skumdannere, vandforbedrere og dispersanter. De bruges i husholdnings- og industrielle rengøringsmidler, kosmetik, fødevareindustrien, papirproduktion, tekstil og oliesektoren. Mange formuleringer kombinerer flere typer surfaktanter for at opnå ønsket skumdannelse, længe holdbar stabilitet og effektiv tørre- og rengøringsegenskaber.

Miljø og sikkerhed: Mange surFAktanter er designet til biologisk nedbrydelighed, men nogle kan være giftige for akvatiske organismer og kan persistentes i miljøet. Sikkerheds- og miljøreguleringer, herunder krav til nedbrydelighed, toksicitet og mærkning, varierer mellem regioner. Ved anvendelse er det vigtigt at overveje kompatibilitet med andre ingredienser og affaldsstrømme samt potentielle sensibiliseringer.