ordstørrelsen

Ordstørrelsen, også kaldet maskinordets størrelse, betegner hvor mange bits en computer behandler i en enkelt operation og derfor bredden af den typiske datapath og registret. Typiske værdier er 8, 16, 32 og 64 bit. Ordstørrelsen påvirker, hvilke tal og strukturer der kan behandles nativt uden multiword-repræsentation, og den har dermed stor betydning for processorens design og ydeevne.

Den har også indflydelse på hukommelsesadressérbarhed og softwaregrænseflader. For eksempel kan en maskine med 32-bit ord ofte adressere omkring 4 gigabyte hukommelse i praksis, mens en 64-bit ord giver mulighed for et betydeligt større adresseområde. Desuden sætter ordstørrelsen rammerne for antal og format af registre og instruktioner i en given instruction-set architecture, hvilket påvirker datapathens bredde og hvordan data flyttes mellem elementer i processoren.

I programmeringssprog spiller ordstørrelsen ofte en rolle for størrelsen af grundlæggende datatype typer. På mange systemer har int en størrelse svarende til maskinens ord, mens moderne sprog tilbyder faste bredde typer som int32_t og int64_t for at sikre konsistens på tværs af arkitekturer. Dette hjælper med portabilitet og forudsigelig håndtering af talstørrelser i programmer.

Historisk har ordstørrelsen ændret sig sammen med teknologiske fremskridt, fra 8- og 16-bit maskiner til 32-bit og i dag dominerende 64-bit systemer. Der findes stadig specialiserede eller mikrokontrollerorienterede enheder, der opererer med mindre ordstørrelser, men i den bredere sektor er 64-bit blevet normen for de fleste moderne computere.