oppelelseseøkonomi

Oppelelseseøkonomi, også kendt som "circular economy" på engelsk, er et økonomisk system, der søger at minimere affald og forurening ved at opretholde produkter, materialer og ressourcer i brug i så lang tid som muligt. I modsætning til det traditionelle lineære økonomiske model, der følger mønstret "producer, bruge, smid ud", fokuserer oppelelseseøkonomien på at skabe en lukket løkke, hvor affald og restprodukter genbruges som ressourcer til nye produkter eller processer. Dette koncept blev først systematisk beskrevet i 1970'erne af den franske kemiker og økonom, Jacques Ellul, og blev senere udviklet af forskere som Walter Stahel og Robert Frosch i 1980'erne.

Oppelelseseøkonomi bygger på tre hovedprincipper: reducere, genbruge og genanvende. Reduktion indebærer at mindske brugen af ressourcer og affald fra starten af produktets livscyklus. Genbrug handler om at holde produkter og materialer i brug så længe som muligt, mens genanvendelse involverer at omdanne affald til nye råmaterialer. Yderligere elementer inkluderer restaurering og opgradering af produkter for at forlænge deres levetid samt design af produkter med henblik på demontering og genbrug.

Denne tilgang har potentialet til at reducere miljøpåvirkningen betydeligt, herunder CO2-udledning, ressourceforbrug og affaldsmængder. Den kan også skabe økonomiske fordele ved at skabe nye job inden for genbrug og genanvendelse samt reducere afhængigheden af fjerne råmaterialer. I Danmark og andre europæiske lande er der stigende fokus på at implementere principperne fra oppelelseseøkonomien i politik, industri og forbrugeradfærd. Initiativer som genbrugsstationer, reparationsservice og design af bæredygtige produkter er eksempler på, hvordan dette koncept kan realiseres i praksis.