næseområdet

Næseområdet er det anatomiske område omkring næsen og omfatter både det ydre næseparti og næsehulen samt de tilstødende bihuler og omkringliggende strukturer. Det udgør en central del af luftvejene, sanseorganet for lugt og et forsvarshul gennem slimhinde og cilier.

Det ydre næseparti består af knogle og brusk. De bagvedliggende knogler omfatter os nasale (næseknoglerne) og dele af maksillen, mens bruskrammen giver næsespidsen og næsevingerne deres form. Septum nasi deler næsehulen i to kavernøse rum og består af brusk foran og knogler bagtil. Næseåbningerne og næsevingerne spiller en vigtig rolle for luftstrøm og næseslimhinden, der dækker hele området.

Næsehulen og de tilhørende bihuler udgør den indvendige del af næseområdet. Næsehulen er opdelt af septum nasi og udmunder i de fire paranasale bihuler: frontale, etmoidale, sphenoidale og maksillære bihuler. Slimhinden i næsehulen klæder hele overfladen og indeholder kølende og varme sensoriske celler, mucociliær epitel og gobletceller, som fanger støv og fremmede partikler og driver dem ud gennem snot og drænsystemet.

Funktionerne i næseområdet omfatter opvarmning og fugtning af indåndingsluft, filtrering af partikler, lugtsansen og resonans for stemmen. Blodforsyningen kommer primært fra ansigtets og forsiden af hjernenes kar, og nervøsiteten omfatter olfaktoryt nervefeltet (lugtnerven) samt grenene af trigeminalnerven for sanseoplevelser.

Sygdomme og tilstande i næseområdet er almindelige og omfatter rhinitis, bihulebetændelse, deviated septum, næseblod, polypper og traumer. Behandling kan variere fra medicinsk håndtering til kirurgisk vurdering ved nødvendige tilstande.