nukleærmagnetresonans

Nukleær magnetresonans, ofte forkortet NMR, er en spektroskopisk teknik, der udnytter de magnetiske egenskaber ved atomkerner. Når visse atomkerner, såsom protoner (1H) eller kulstof-13 (13C), placeres i et stærkt magnetfelt, kan de absorbere og udsende radiofrekvensstråling ved specifikke frekvenser. Denne absorption og udsendelse sker, når kernens spin-tilstand ændres.

Frekvensen, hvorpå en kerne resonerer, afhænger af dens kemiske omgivelser. Dette fænomen, kendt som kemisk forskydning, gør det muligt for NMR at give detaljerede oplysninger om molekylers struktur. Ved at analysere NMR-spektret, som er en graf over signalintensitet mod frekvens, kan kemikere bestemme placeringen af atomer, forbindelsen mellem dem og endda dynamiske processer i molekyler.

NMR-spektroskopi er et uvurderligt værktøj inden for mange videnskabelige discipliner. Det bruges bredt i organisk kemi til strukturbestemmelse af nye forbindelser, i medicinalkemi til at studere lægemiddelinteraktioner og i materialevidenskab til at karakterisere polymerer og andre materialer. Ud over kemiske applikationer anvendes principperne bag NMR også i medicinsk billeddannelse som magnetisk resonansbilleddannelse (MRI), der giver detaljerede tværsnitsbilleder af kroppens indre uden brug af ioniserende stråling. NMR er således en alsidig og kraftfuld metode med brede anvendelsesmuligheder.