netværksisolering

Netværksisolering er praksis med at opdele og adskille et computernetværk for at forbedre sikkerhed, privatliv og drift. Isolering kan være fysisk, når dele af netværket er adskilt af separate switche og kabler, eller logisk, hvor samme fysiske infrastruktur deles af flere netværk gennem segmentering og adgangskontrol.

Den mest udbredte form i IT-sikkerhed er netværkssegmentering ved hjælp af VLAN’er og IP-subnetter, hvor trafik mellem segmenter kun tillades gennem kontrollerede grænseflader som firewalls. Mikrosegmentering går videre ved at anvende sikkerhedspolitikker på enkelte arbejdsbelastninger eller containere. Air-gapping beskriver fuldstændig isolering, hvor enheder ikke kommunikerer med andre netværk.

Formålene med netværksisolering omfatter reduktion af angrebsfladen, begrænsning af lateral bevægelse ved kompromittering, overholdelse af regler og standarder samt forbedret netværksstyring og fejlfinding. Implementeringen kræver omhyggelig planlægning af netværksdesign, sikkerhedspolitikker og ændringsstyring. Teknikkerne kan medføre øgede omkostninger og kompleksitet samt potentielle præstationsomkostninger på grund af ekstra routing og trafikinspektion.

Typiske anvendelsesområder omfatter datacentre, finans- og sundhedssektoren, offentlige netværk og cloudmiljøer, hvor behovet for at adskille betroede og mindre betroede systemer er stort.