netværksdækning

Netværksdækning refererer til den geografiske udstrækning, hvor et telekommunikationsnetværk kan levere acceptable tjenester til brugere med en given teknologi, typisk mobilnetværk som 2G, 3G, 4G og 5G. Dækningen er et resultat af antallet og placeringen af mobilmaster, anvendte frekvensbånd og backhaulkapacitet samt forhold i terræn og bymiljø. Den nødvendige dækning kan variere efter teknologi og forventet datahastighed, men målet er god tilgængelighed og pålidelig forbindelse for brugeren.

Faktorer, der påvirker dækningen, omfatter afstand til nærmeste mast, byens tæthed, og terrænfaktorer som bakker og vand. Bygningers konstruktion og materialer (mur, beton, glas) påvirker signalgennemtrængning, og indendørs dækning er ofte svagere end udendørs. Forskellige frekvensbånd har forskellige rækkevidder og gennemtrængningsevner, hvilket betyder, at dækningen kan være god udenfor men ringe indendørs. Dækning måles ofte i signalstyrke og kvalitetsparametre som SNR og throughput; grænse værdier varierer og afhænger af teknologi og netværkets konfiguration.

Planlægning og forbedring af dækning sker gennem netværksdesign med makro- og små celler, optimeret backhaul og investering i ny teknologi som 5G og massiv MIMO for at øge både dækning og kapacitet. Dækningskort udarbejdes af operatører og myndigheder og giver en overordnet indikation af tilgængelighed og forventet ydeevne. For forbrugerne fungerer dækningskort som et vejledende værktøj, mens indendørs løsninger som Wi-Fi og signalforstærkere ofte supplere mobil dækning i bygninger.