netværksbåndbredde

Netværksbåndbredde beskriver den maksimale kapacitet af en kommunikationskanal til dataoverførsel pr. tidsenhed. Den måles typisk i bit per sekund (bps), ofte i kilobit, megabit eller gigabit per sekund (kbps, Mbps, Gbps). Båndbredden er en teoretisk hastighed for et link under ideelle forhold og skal ikke forveksles med den faktiske overførsel, som ofte betegnes throughput.

Faktorer som påvirker den faktiske ydeevne inkluderer det fysiske medium (fiber, kobber, radiolink), afstand, støj og interferens, netværkstopologi og protokoller. I delte medier deles båndbredden blandt brugere, mens moderne netværk med svitsede Ethernet eller fiber normalt giver hver forbindelse sin egen kapacitet. Overhead i protokoller og netværkssikkerhedsforanstaltninger reducerer også den effektive throughput i praksis.

Enheder og eksempler: Båndbredde måles i bit per sekund. 1 Mbps er 1 million bits per sekund, 1 Gbps er 1 milliard bits per sekund. Forskellige teknologier tilbyder forskellige maksimale hastigheder: fiber kan tilbyde gigabit eller højere, mens kabel og DSL ofte ligger i Mbps-området. Trådløse netværk som Wi‑Fi og 5G kan nå høje teoretiske hastigheder, men realiseret throughput påvirkes af forhold som afstand, forstyrrelser og antal samtidige brugere.

Planlægning og design: Ved netværksdesign vurderes forventet peak-båndbredde, antal samtidige brugere, behov for QoS og redundans for at sikre tilstrækkelig kapacitet og robusthed. Målet er at sikre passende reservekapacitet for vækst og uforudsete belastninger.