netværkssegmentering

Netværkssegmentering er en metode til at opdele et computernetværk i adskilte, logisk isolerede undernetværk, også kaldet segmenter eller VLAN‑er (Virtual Local Area Networks). Formålet er at forbedre sikkerhed, ydeevne og administrativ kontrol ved at begrænse broadcast‑trafik, reducere angrebsfladen og gøre det lettere at anvende politikker for adgangskontrol.

I et segmentereret netværk får hver del sin egen IP‑adresseplan, subnetmaske og ofte dedikeret routing‑ eller firewall‑udstyr. Kommunikation mellem segmenterne kan reguleres gennem firewalls, access‑control‑lists (ACL’er) eller routere, så kun autoriseret trafik tillades. Dette gør det muligt at isolere kritiske systemer, som f.eks. betalings‑ eller produktionsmiljøer, fra mindre sikre områder som gæsteadgang eller IoT‑enheder.

Ud over sikkerhed giver segmentering også tekniske fordele. Broadcast‑storm og unødvendig ARP‑trafik begrænses, hvilket kan reducere netværksoverhead og forbedre latency. Desuden gør segmentering det lettere at fejlsøge, da problemer ofte kan indskrænkes til et enkelt undernetværk. Administrativt kan politikker og QoS‑regler (Quality of Service) anvendes på segment‑niveau, så forskellige typer trafik får passende prioritet.

Implementering af netværkssegmentering kan ske både på fysisk niveau ved brug af separate netværks‑switches og kabler, samt på logisk niveau via VLAN‑konfigurationer på moderne switches og routere. Valget afhænger af organisationens størrelse, sikkerhedskrav og budget, men principperne for isolering og kontrolleret kommunikation er fælles for alle tilgange.