mineralstøv

Minéralstøv er små partikler af mineral oprindelse, der findes i luften og udgør en underkategori af partikulært stof (PM). De typiske størrelseafgrænsninger er op til 10 mikrometer (PM10), med særlig fokus på de fineste fraktioner ned til 2,5 mikrometer (PM2,5), som kan nå dybere ned i luftvejene.

Kilder og sammensætning: Mineralstøv kommer både fra naturlige kilder såsom støv fra ørkener, vulkanske udbrud og havstøv, og fra menneskeskabte kilder som byggeri, anlæg, cementproduktion, forbrænding og landbrug. Den kemiske sammensætning varierer, men de mest almindelige mineraler er siliciumdioxid (silika), feldspater, calcit og lermineraler som kaolinit.

Sundhed og miljø: Indånding af mineralstøv kan irritere luftvejene, udløse eller forværre astma og kroniske lungesygdomme; langvarig eksponering for visse mineraler som silica kan føre til silikose og øget risiko for lungekræft. På miljøsiden påvirker støvet klima og økosystemer gennem lysreflektion og nedfald, og kan bære næringsstoffer til jord og vandveje.

Måling og regulering: PM2,5 og PM10 overvåges gennem nationale og internationale programmer. EU’s luftkvalitetsdirektiv fastlægger grænseværdier; i Danmark er Miljøstyrelsen ansvarlig for overvågningen. Metoderne omfatter gravimetrisk analyse af filterprøver, optiske partikelmålere og kildeopsporing.

Forebyggelse: Dæmpning af støv i industrien gennem vandsprøjtning, lukkede systemer, afskærmning og god hygiejne; brug af personlige værnemidler ved høj-støv situationer; korrekt håndtering og opbevaring af støvende materialer. Minéralstøv udgør en vigtig del af luftkvalitets- og arbejdsmiljødebatten og kræver løbende overvågning og tekniske foranstaltninger.