mikroplastforurensning

Mikroplastforurensning betegner tilstedeværelsen af små plastikpartikler og fibre i miljøet, mindre end 5 millimeter i størrelse. Partiklerne kan være primære mikroplastprodukter, såsom små mikroperler og kosmetiske fibre, eller sekundære fragmenter dannet ved nedbrydning af større plastartikler som poser og emballage. De mest gængse polymerer er polyethylen, polypropylen og polystyren. Mikroplastforurensning forekommer i luft, ferskvand, havmiljøer og jord og er også fundet i fødevarer og drikkevand.

Mikroplast når miljøet via flere kilder. Urbane afstrømninger og spildevand fra husholdninger bidrager med små partikler og fibre. Stormvandssystemer og landbrugsdrift kan tilføre fragmenter fra plastaffald og emballage anvendt i landbruget. Slid fra dæk og fra syntetiske tekstiler samt udslip fra produkter er væsentlige kilder. Mikrofriber fra vask af syntetiske tøj udgør en betydelig andel af partiklerne i vandmiljøet. Fiskeredskaber og bortkomne materialer kan også bidrage i nogle områder.

Mikroplast påvirker miljøet ved at blive optaget af mange arter gennem fordøjelseskanalen og væv, hvilket kan medføre fysiske skader og nedsat næringsoptagelse. Som bærer af kemikalier kan mikroplast transportere forureninger som persistente organiske stoffer og metaller gennem fødekæderne. Betydningen for menneskelig sundhed er endnu ikke fuldt afklaret, men eksponering via drikkevand og fødevarer fra forurenede miljøer er en kilde til bekymring.

Måling og regulering: Overvågning kræver standardiserede metoder til prøvetagning og analyse i vand, sedimenter og biota. Sammenlignelighed mellem studier er en udfordring. Tiltag for at reducere inputtet omfatter forbedret spildevandsrensning, filtre i vaskemaskiner, reduktion af plastforbrug og bedre genanvendelse og affaldshåndtering. Nogle lande har indført grænseværdier eller produktforbud for mikroplast i bestemte produkter.

Fremtiden: Forskning fortsætter med at kortlægge omfang, kilder og effekter samt udvikle effektive afbødningsstrategier. Internationale og nationale programmer arbejder på bedre overvågning og data til informere politik og industri.