marginalindtægt

Marginalindtægt, også kendt som marginalindkomst, refererer til den ekstra indkomst, en person eller en virksomhed opnår ved at producere eller sælge en ekstra enhed af en vare eller tjeneste. Begrebet er centralt inden for økonomi og bruges ofte til at analysere produktionsbeslutninger og ressourceallokering.

I mikroøkonomi defineres marginalindtægt som ændringen i den samlede indtægt, der opstår ved at øge produktionen med en enhed. For eksempel, hvis en virksomhed sælger 100 enheder af en vare for 1000 kr. og derefter sælger en ekstra enhed for 12 kr., vil marginalindtægten for den 101. enhed være 12 kr. Dette koncept er særligt relevant for virksomheder, der opererer på konkurrencedygtige markeder, hvor prisen kan ændre sig afhængigt af salgsvolumen.

Marginalindtægt adskiller sig fra gennemsnitlig indtægt, som er den samlede indtægt divideret med det samlede antal solgte enheder. Mens gennemsnitlig indtægt angiver indkomsten pr. enhed i gennemsnit, viser marginalindtægt, hvor meget ekstra indkomst der opnås ved at producere og sælge en yderligere enhed.

I praksis bruges marginalindtægt sammen med marginalomkostninger til at bestemme den optimale produktionsmængde. Hvis marginalindtægten overstiger marginalomkostningerne, kan det være lønsomt at øge produktionen. Omvendt, hvis marginalomkostningerne overstiger marginalindtægten, kan det være rationelt at reducere produktionen eller stoppe produktionen helt.

Begrebet marginalindtægt er også relevant for individuelle arbejdstagere. Her kan det referere til den ekstra indkomst, en person opnår ved at arbejde ekstra timer eller ved at øge produktiviteten. I sådanne tilfælde afhænger marginalindtægten af lønstrukturen, herunder eventuelle præmieordninger eller progressiv beskatning.