mangfoldigheder

Mangfoldigheder refererer til variationen blandt levende organismer og de økosystemer, de danner. Begrebet dækker typisk tre niveauer: genetisk mangfoldighed inden for en art, artsmangfoldighed blandt arter, og økosystemmangfoldighed, der beskriver variationen i habitattyper og funktioner.

Genetisk mangfoldighed giver arterne mulighed for tilpasning og modstand mod sygdomme. Artsmangfoldighed beskriver antallet og variationen af arter i et område, mens økosystemmangfoldighed omfatter mangfoldigheden af habitater og de processer, der binder dem sammen, som næringsstofkredsløb og pollinering.

Betydning: Mangfoldigheder leverer en bred vifte af ydelser, herunder fødevarer, rent vand, klimastabilisering, pollinering, beskyttelse mod oversvømmelser samt kulturelle og rekreative værdier. De øger også økosystemernes modstandsdygtighed over for forstyrrelser som tørke og storme.

Trusler: Tab af levesteder, klimaændringer, overudnyttelse af ressourcer, invasive arter, forurening og fragmentering af landskaber reducerer mangfoldigheden og kan føre til udryddelser.

Måling og overvågning: Forskere bruger mål som artsrigdom og diversitetsindekser (f.eks. Shannon og Simpson) til at beskrive mangfoldigheden. Genetisk mangfoldighed måles gennem markører og genomiske analyser; overvågning kombinerer feltobservationer og fjernmåling.

Bevaringsindsats: Internationale aftaler som Biodiversitetskonventionen (CBD) fastlægger mål og procedurer. Bevarelse omfatter beskyttede områder, økologiske korridorer, bæredygtig ressourceudnyttelse samt økosystemrestaurering og både in situ og ex situ bevaring.

Samlet står verden over for betydeligt tab af mangfoldigheder, men rettidige tiltag kan forbedre tilstanden og gavne samfund og natur.