lændesmerte

Lændesmerte betegner smerter i lænden, området mellem nederste ribbenes kant og balderne. Smerten kan være akut eller kronisk og opstå ved belastning, længerevarende siddende arbejde eller degenerative ændringer i rygsøjlen. Lændesmerte er en af de mest almindelige rygtilstande og rammer mennesker i alle aldre, særligt voksne mellem 20 og 60 år.

Årsager og symptomer: Den største gruppe kaldes ikke-specifik lav rygsmerte og har ofte ingen tydelig årsag. Mekaniske årsager inkluderer muskel- eller ligamentskade, diskdegeneration og facetledsartrose. Nogle tilfælde skyldes nerveudklædning såsom diskusprolaps uden nervebetændelse. Smerterne er ofte lokaliserede og ledsages af stivhed og nedsat bevægelighed, og kan give stråle til balder eller baglår ved påvirkning af nerver. Alvorlige tegn som pludselig kraftnedsættelse, tab af føle- eller motorfunktion, urin- eller afførelsesforstyrrelser, feber eller vægttab kræver hurtig lægelig vurdering.

Diagnose: Udgangspunktet er anamnese og klinisk undersøgelse. Billeddiagnostik anvendes normalt først ved mistanke om alvorlig tilstand eller ved vedvarende smerter trods behandling, eller ved neurologiske tegn. Valg af billedtype kan være MR, CT eller røntgen afhængigt af situationen.

Behandling: Behandlingen tilpasses årsag og varighed. For ikke-specifik lav rygsmerte anbefales fortsat aktivitet inden for smertegrænsen, tilpasset fysisk træning og fysioterapi. Smertelindring kan opnås med NSAID’er eller paracetamol; topiske midler kan også være nyttige. Langvarig sengeligning bør undgås. Injiceringer eller kirurgi overvejes kun i udvalgte tilfælde.

Prognose og forebyggelse: De fleste forbedres inden for få uger. Regelmæssig motion, rygstyrkende træning, korrekt holdning og ergonomi hjælper med at forebygge tilbagefald.

---