luftvejssystem

Luftvejssystemet er det anatomiske og funktionelle netværk, der fører luft ind og ud af lungerne og forbereder inhaleret luft gennem opvarmning, fugtning og filtration. Systemet består af to hovedområder: de øvre luftveje, herunder næsehulen og mundhulen, svælget og strubehovedet (larynx), og de nedre luftveje, der omfatter trachea (luftrøret), bronierne, bronchioler og alveolerne i lungerne.

Øvre luftveje fungerer som første forsvarslinje og har til formål at opvarme, fugte og rense luften samt producere stemme i larynx. Næsehulen og næsepassagerne fanger partikler og mikroorganismer og varmer luften, inden den når de mere sårbare dele af luftvejssystemet. Nedre luftveje består af trachea, som deler sig i bronier og videre i mindre luftveje som bronchioler. Alveolerne i lungerne er stedet for gasudveksling: oxygen passerer over alveolevæggenes og kapillærernes membraner til blodet, mens kuldioxid flyttes fra blodet til udånding.

Gasudvekslingen understøttes af surfaktant, et overfladeaktive stof, der reducerer overfladespændingen og hindrer alveolerne i at kollabe. Luftvejssystemet er også udstyret med mekanismer til beskyttelse og clearance, herunder mucociliær transport og immunsystemets forsvar, der arbejder sammen for at fjerne fremmede partikler og mikroorganismer.

Fysiologisk kontrolleres respiration primært af respirationcentrene i hjernestammen, samt kemoreceptorer, der monitorerer CO2, O2 og pH i blodet. Funktionen af luftvejssystemet er central for normal vejrtrækning og homeostase. Sygdomme i luftvejene, såsom infektionssygdomme, astma eller kroniske lungesygdomme, påvirker vejrtrækning og gasudveksling og kræver medicinsk vurdering og behandling.