likviditetsniveauer

Likviditetsniveauer refererer til enheds evne til hurtigt at indfri sine kortfristede forpligtelser ved hjælp af letomsættelige aktiver. Begrebet anvendes på husholdninger, virksomheder og finansielle markeder og beskriver, hvor let det er at møde betalinger uden at skade driften. Høj likviditet giver fleksibilitet, mens lav likviditet kan øge betalingsrisici og finansiel sårbarhed.

Måling af likviditet omfatter både balancebaserede nøgletal og markedsindikatorer. For virksomheder er ofte anvendt current ratio (aktiver i forhold til kortfristede forpligtelser), quick ratio (hurtigt realisable aktiver uden lagre i forhold til kortfristede forpligtelser) og cash ratio (kontanter i forhold til kortfristede forpligtelser). Markedslikviditet måles gennem bid-ask-spread, handelsvolumen og markedsdybde. For banker og andre finansielle institutioner følger regulering Basel III centrale krav som LCR (Liquidity Coverage Ratio) og NSFR (Net Stable Funding Ratio).

Faktorer der påvirker likviditetsniveauer inkluderer forventet kontantstrøm, adgang til kreditfaciliteter, ejendelers likviditet, markedsforhold og gældens forfaldsstruktur. Systemisk likviditet påvirkes også af centralbankens politik og finansielle markeders tilgængelighed.

Praktisk håndteres likviditet gennem cash management, stress-test, beredskabsplaner og kreditfaciliteter. En balance mellem tilstrækkelig likviditet og effektiv kapitalanvendelse er væsentlig; for høj likviditet kan bremse afkast, mens for lav likviditet øger risikoen for misligholdelse eller tvangsfinansiering under stress.