lignificerede

Lignificerede refererer til plantevæv, der har gennemgået lignificering, en proces hvor lignin aflejres i cellevægge. Lignificering gør vævene stive, stærke og mindre permeable for vand og molekyler. Forekomsten er særligt udtalt i sekundære cellevægge i xylemtråde og visse sclerenchymaceller samt i moden bark. Begrebet hentyder til tilstedeværelsen af lignin, en heterogen polymer, som dannes gennem en række enzymatiske reaktioner i planten.

Den biokemiske baggrund er, at lignin dannes fra monolignoler som p-coumaryl-, coniferyl- og sinapylalkohol gennem phenylpropanoid-stien. Disse byggestykker transporteres til cellevæggen og polymeriseres af enzymer som peroxidaser og laccaser, der danner et tværbundet netværk af ligninmolekyler. Lignin krydsbinder med cellulose og hemicellulose og gør væggene mere resistente overfor nedbrydning og vandgennemtrængelighed. Ligninforekomsten varierer mellem planter; gymnospermer dominerer ofte guaiacyl-enheder, mens angiospermer ofte indeholder syringyl-enheder og guaiacyl-enheder.

Betydning og anvendelse: Lignificering er central for mekanisk støtte og vandtransport i planter og bidrager til stofresistens mod nedbrydning. Industrielt er højt ligninindhold en udfordring ved træ- og papirproduktion, da lignin fjernes eller omdannes under pulpprocesser og i bioenergi. Desuden er lignin en nøgle faktor i recalcitrans ved enzymatisk nedbrydning af biomasse i biobrændstofproduktion. Ligninindhold måles ofte ved Klason-lignin-analysen for at vurdere graden af lignificering i et væv.