kønsnormer

Kønsnormer er de sociale forventninger til, hvordan mænd og kvinder – og personer med forskellige kønsudtryk – bør opføre sig, udtrykke sig og deltage i samfundslivet. De er kulturelt og historisk variable og forstærkes gennem familierelationer, uddannelse, medier, religion og lovgivning. Kønsnormerne påvirker valg af uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter, følelsesmæssige udtryk og måden man klæder sig eller taler på.

Normerne kommer til udtryk i dagligdagens praksisser og institutioner. Eksempler inkluderer forestillinger om maskulinitet som selvstændighed og handlekraft samt forventninger til femininitet som omsorg og udseende. De kan variere betydeligt mellem kulturer og sociale grupper og ændrer sig over tid. Høje krav til traditionelle kønsroller kan begrænse individers livsvalg, mens mere fleksible normer i nogle sammenhænge giver større åbenhed for forskellighed.

Effekter af kønsnormer er komplekse. De bidrager til ligestillingsudfordringer og til diskrimination mod personer, der afviger fra normen, herunder transkønnede og non-binære. Samtidig kan normer fungere som rammer, der giver ordnede forventninger i visse sociale situationer. Forskning tester holdninger til kønsroller og måler, hvordan normer påvirker trivsel, uddannelse og arbejdsliv. Debatten omfatter thatter om essentialisme versus social konstruktion og betydningen af inklusion, mangfoldighed og rettigheder for alle kønsidentiteter gennem uddannelse, medier og politik.