kontantstrømme

Kontantstrømme, eller pengestrømme, betegner de ændringer i likvide midler som følge af en virksomheds aktiviteter i en given periode. Kontantstrømme måles typisk som netto kontanter til rådighed ved periodens afslutning. De adskiller sig fra resultatet, som inkluderer ikke-kontante poster og regnskabsmæssige foranstaltninger.

I finansiel rapportering deles kontantstrømme normalt op i tre kategorier: operationelle, investerings- og finansieringsaktiviteter. Operationelle kontantstrømme genereres af den primære forretning og afspejler indbetalinger fra kunder og udbetalinger til leverandører samt personalekostninger. Investeringstransaktioner omfatter køb og salg af langfristede aktiver og finansielle investeringer. Finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i virksomhedens kapitalstruktur, såsom optagelse og afdrag af lån, udbetaling af udbytte og udstedelse eller tilbagekøb af aktier.

Tilvejebringelsen af en kontantstrøm kan beregnes ved enten direkte metode eller indirekte metode for operationelle aktiviteter. Den direkte metode viser kontantmodtagelser og -udbetalinger; den indirekte metode starter med resultatet og justerer for ikke-kontante poster og ændringer i arbejdskapitalen.

Værdien af kontantstrømme giver indsigt i virksomhedens likviditet, finansiel fleksibilitet og evne til at tildele kapital til gæld, udbytte eller vækstinvesteringer. Free cash flow, ofte målt som kontantstrømme fra drift minus kapitaludgifter, bruges til at vurdere tilgængelig kapital til aktionærer og långivere.

I praksis anvendes kontantstrømme sammen med resultat og balance til at bedømme en virksomheds finansielle tilstand. I Danmark og internationalt optræder kontantstrøm som en del af årsrapporten; IFRS og GAAP giver retningslinjer for opstilling af kontantstrømsopgørelsen.