konsekvensafvejninger

Konsekvensafvejninger er processen, hvor man systematisk vurderer og vejer de forventede konsekvenser af forskellige handlinger eller politiske valg med henblik på at informere beslutninger. Begrebet anvendes bredt i etik, offentlig forvaltning, risikostyring, miljø- og teknologivurderinger samt i virksomhedsstrategier. Målet er at fremme en velovervejet afvejning af fordele og ulemper for at vælge den løsning, der bedst opfylder de ønskede mål inden for givne rammer.

Metoder og tilgange til konsekvensafvejning varierer, men fælles træk er identifikation af alternativer, beskrivelse af potentielle konsekvenser (økonomiske, sociale, miljømæssige, sundhedsmæssige mv.), samt vurdering af sandsynligheder og omfang. Kvantitative metoder som omkostnings-nytte-analyse og andre former for beslutningsanalyse kan anvendes, ligesom kvalitative eller multi-kriterie beslutningsmetoder (MCDA) til at vægte forskellige værdier, som ikke let kan omregnes til penge. Inddragelse af interessenter og hensyntagen til tidsrammer og usikkerhed er også almindelige elementer.

Vigtige overvejelser omfatter fordelingseffekter og who bears konsekvenserne, tids- og diskonteringsperspektiver, usikkerhed og datakvalitet samt etiske og juridiske rammer. Konsekvensafvejninger er derfor ikke kun tekniske beregninger, men også normative valg, der afspejler samfundets værdier og mål. Relaterede begreber inkluderer omkostnings-nytteevaluering, MCDA, risikoanalyse og beslutningsteori.