konfliktforebyggelse

Konfliktforebyggelse er et sammensat sæt politikker og praksisser, der har til formål at forhindre væbnede konflikter i at opstå, eskalere eller vende tilbage. Det sigter mod at adresse de underliggende årsager til konflikt, herunder fattigdom, svage institutioner, korruption, menneskerettighedskrænkelser og ulighed, samt at styrke sociale relationer og statslige kapaciteter, så samfundene kan håndtere spændinger fredeligt.

Tilgangen deles ofte i strukturel forebyggelse og operationel forebyggelse. Struktur forebyggelse fokuserer på langsigtede forhold som økonomisk udvikling, god regeringsførelse, retfærdige og repræsentative institutioner og ligelig fordeling af ressourcer. Operationel eller risikobaseret forebyggelse handler om tidlig varsling, diplomatisk indsats og fredsopbygning, før konflikter bryder ud eller når et kritisk niveau, fx gennem konfliktforebyggende diplomati, mægling, fredsaftaler og investeringer i civil sikkerhed og samfundskoordinering.

Vigtige værktøjer inkluderer tidlig varsling og risikovurdering, konfliktmægling, projektbaseret udviklingsbistand, reform af sikkerhedssektoren, respekt for menneskerettighederne og støtte til civilsamfundet. Aktører spænder fra nationale regeringer og internationale organisationer (som FN og regionale organer) til ikke-statslige organisationer og lokalsamfund. Målbarhed baseres ofte på risikoområder og indeks over styresæt, udvikling og konfliktaktivitet, hvilket hjælper med at prioritere indsatser. Udfordringer inkluderer politisk vilje, finansiering, koordinering på tværs af aktører og data til at forudse og måle risiko.