kohæsionskræfternes

Kohæsionskræfternes refererer til de kræfter, der virker mellem molekyler af samme stof. Disse kræfter er ansvarlige for mange af de makroskopiske egenskaber, vi observerer i materialer, især i væsker. Den mest almindelige type kohæsionskraft er hydrogenbinding, som opstår, når et hydrogenatom bundet til et stærkt elektronegativt atom, såsom ilt eller nitrogen, tiltrækkes af et andet elektronegativt atom i et nærliggende molekyle. Van der Waals-kræfter, herunder dipol-dipol-interaktioner og London dispersionskræfter, spiller også en rolle i kohæsionen mellem molekyler.

Styrken af kohæsionskræfterne bestemmer mange af et stofs fysiske egenskaber. I væsker er kohæsion årsagen til overfladespænding, hvor væskeoverfladen opfører sig som en elastisk membran. Dette fænomen gør det muligt for små insekter at gå på vand og bidrager til dråbedannelse. Kohæsion er også afgørende for kapillær virkning, evnen for en væske til at bevæge sig opad i et smalt rør mod tyngdekraften. Når væskens molekyler tiltrækkes hinanden (kohæsion) og til rørets vægge (adhæsion), kan væsken stige. I faste stoffer er kohæsionskræfterne typisk meget stærkere og er ansvarlige for stoffets integritet og form. Forskellige materialers smeltepunkter og kogepunkter afhænger direkte af styrken af deres interne kohæsionskræfter.