knogleomdannelse

Knogleomdannelse er den biologiske proces, hvor gammelt knoglevæv fjernes og erstattes af nyt. Den foregår kontinuerligt gennem hele livet og består af koordinerede faser med nedbrydning (resorption), dannelse og mineralisering. Osteoklaster er specialiserede celler, der nedbryder knogle, mens osteoblaster bygger nyt knoglematrix, og osteocytter fungerer som mekanosensorer og regulatorer i vævet.

Processen foregår i lokaliserede enheder, hvor balance mellem resorption og dannelse afgør om knoglemasse og mikroarkitektur bevares. Hormoner og vækstfaktorer som parathyreoideahormon (PTH), calcitonin, aktivt vitamin D og kønshormoner påvirker aktiviteten hos osteoklaster og osteoblaster. Mekanisk belastning styrer også omdannelsen i henhold til Wolffs lov: knogler tilpasser sig de belastninger, de udsættes for.

Klinisk er knogleomdannelse central ved tilstande som osteoporose (øget resorption med tab af knoglemasse), Pagets sygdom, osteopetrosis og ved heling efter frakturer. Ældning medfører ofte nedsat knogledannelse og øget risiko for brud. Undersøgelser som DXA-scanning og biokemiske markører af knogleomsætning kan vurdere tilstanden. Behandlinger retter sig mod at hæmme overdrevet resorption (antiresorptiva som bisfosfonater, denosumab) eller stimulere dannelse (anabole midler som teriparatid), men valg og effekt afhænger af individuel situation.