kernebrændselsindustrien

Kernebrændselsindustrien omfatter alle aktiviteter relateret til produktion og forarbejdning af kernematerialer, der anvendes i atomkraftværker. Dette inkluderer udvinding af uranmalm, berigelse af uran, fremstilling af brændselsstave og genanvendelse af brugt kernemateriale.

Uran, den primære brændselstype i de fleste atomreaktorer, findes naturligt i jordskorpen. Udvindingen sker typisk gennem minedrift, hvorefter malmen behandles for at udvinde uranoxid, kendt som "yellowcake". Dette materiale sendes derefter til berigelsesfaciliteter, hvor koncentrationen af den fissile isotop uran-235 øges. Processen er afgørende, da naturligt uran indeholder en meget lav andel af uran-235.

Det berigede uran forvandles derefter til uranhexafluorid, som gennemgår yderligere berigelse. Det færdige berigede uran oxideres til urandioxid, som presses til små piller. Disse piller placeres i lange metalrør, der udgør brændselsstavene. Brændselsstavene samles i brændselselementer, der indsættes i kernen af en atomreaktor for at producere elektricitet gennem en kontrolleret nuklear fission.

Efter brug i reaktoren bliver kernematerialet radioaktivt og klassificeres som brugt kernemateriale. Dette materiale kan enten opbevares sikkert til senere genanvendelse eller permanent deponeres som højradioaktivt affald. Genanvendelse kan udvinde nyttige isotoper og reducere mængden af affald, men er en kompleks og omkostningstung proces. Industrien overholder strenge internationale sikkerheds- og ikke-spredningsregler for at minimere risici.