kemikalieforbruget

Kemikalieforbruget er et begreb, der beskriver den samlede mængde kemikalier, der anvendes eller forbruges inden for et afgrænset system, f.eks. et land, en branche eller en virksomhed, over en bestemt periode. Begrebet omfatter både direkte brug af kemikalier i produkter og processer samt indirekte brug via råvarer og sekundære produkter.

Måleenheder varierer, men ofte ses målt i ton pr. år eller kilogram per indbygger. Opdelingen sker typisk efter sektor (industri, landbrug, transport, forbrugerprodukter) og efter livscyklusegmenter (produktion, distribution, forbrug, affaldshåndtering).

Data og metoder. Kilderne inkluderer nationale statistikker og internationale databaser som ECHA og Eurostat. Metoder som materialflow analysis (MFA) og input-output-analyser giver mulighed for at estimere strømme af kemikalier gennem økonomien og samfundet.

Årsager og udvikling. Faktorer som økonomisk vækst, befolkningstæthed, teknologiske fremskridt og politiske tiltag påvirker forbruget. Substitution til mindre farlige eller mere bæredygtige alternativer øger fokus på kemikalieforbrugets sammensætning og intensitet.

Indvirkning og regulering. Højt kemikalieforbrug kan påvirke miljø og sundhed gennem emissioner, affald og arbejdsrelateret eksponering. Reguleringer som REACH, CLP, RoHS og affaldsrammedirektivet (EU) styrer registrering, klassificering, håndtering og rapportering af kemikalier.

Udfordringer og betydning. Data er spredt på mange sektorer, og dækkelse er ikke altid fuldstændig. Forståelsen af kemikalieforbruget støtter politikudvikling, grøn kemi og cirkulær økonomi ved at identificere muligheder for reduktion, substituering og mere effektiv ressourceudnyttelse.