grønnehousegasser

Grønnehousegasser, også kendt som drivhusgasser, er gasser i jordens atmosfære, der bidrager til drivhuseffekten. Denne effekt er naturlig og vigtig for at opretholde en temperatur på jorden, der er egnet til liv. Dog kan øgede koncentrationer af visse grønnehousegasser forårsage global opvarmning og klimaforandringer.

De vigtigste grønnehousegasser inkluderer kuldioxid (CO₂), metan (CH₄), distikstofoxid (N₂O), og forskellige fluorholdige gasser som hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF₆). Kuldioxid er den mest almindelige og vigtigste grønnehousegas, der primært udledes ved forbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Metan udledes blandt andet fra landbrug, især fra kvægavl og risdyrkning, samt fra affaldsdeponier og naturlige kilder som sumpe.

Drivhuseffekten opstår, når sollys passerer gennem atmosfæren og opvarmer jordoverfladen. Jorden sender derefter varmeenergi tilbage som infrarød stråling, som nogle grønnehousegasser absorberer og genudsender i alle retninger, herunder tilbage mod jorden. Dette øger den gennemsnitlige temperatur på jorden.

Øgede niveauer af grønnehousegasser er en hovedårsag til den globale opvarmning, som har ført til stigende temperaturer, smeltende is, stigning i havniveauet og ændringer i vejrmønstre. For at begrænse klimaforandringerne er det vigtigt at reducere udledningen af grønnehousegasser gennem bæredygtige energikilder, mere energieffektiv teknologi og ændringer i landbrugs- og transportpraksis. Internationale aftaler som Parisaftalen har som mål at begrænse den globale opvarmning til vel under 2 grader Celsius i forhold til præindustriel tid.