grundvandsudstrømning

Grundvandsudstrømning er den del af vandkredsløbet, hvor grundvand strømmer ud af undergrunden og ned i overfladevandssystemer som floder, søer eller kystvand. Udstrømningen kan være fokuseret i kilder og kystnære udløb eller diffus som lækage gennem bunden af vandområder. Den spiller en vigtig rolle i vandbalancen og i fordelingen af vand og opløste stoffer mellem grundvand og overfladevand.

Den grundlæggende mekanisme er en hydraulisk gradient, der får vand til at bevæge sig fra højere til lavere tryk gennem jordlag med passende permeabilitet. Fokuseret udstrømning opstår ved kilder eller i områder, hvor kontakt mellem grundvandsmagasiner og overfladen er tæt. Diffus udstrømning forekommer som jævn lækage gennem bunden af søer, vådområder og floder.

Betydning: Grundvandsudstrømning bidrager til baseflow i elver og søer og hjælper med at opretholde vandføringen i tørre perioder. Det påvirker også vandets kemiske sammensætning ved at tilføje opløste stoffer som salte og næringsstoffer samt potentielt forureninger fra jord og anvendelse af arealer. I kystområder kan submarine groundwater discharge tilføre ferskvand og opløste stoffer til havet.

Måling og vurdering: Udstrømningen estimeres gennem vandbalancesberegninger, måling af baseflow i vandløb, anvendelse af seepage meter og tracer-tests samt numeriske modeller, der konstruerer fluxfordelinger og placering af udstrømningen.

Anvendelse: Viden om grundvandsudstrømning er vigtig for vandressourceforvaltning, økosystemovervågning og for undersøgelse af kontaminationsspredning samt klimatiske påvirkninger, der ændrer recharge og hydrauliske gradienter.