Udstrømningen

Udstrømningen betegner den mængde væske, der forlader et afgrænset system gennem en udløbsåbning, en kanal eller et naturligt afløb. I hydrologi refererer udstrømningen ofte til discharge fra et opland, en sø eller en dam, mens begrebet også anvendes i miljøteknik til udledning af spildevand eller processvand til en recipient.

Enheden for udstrømning er normalt kubikmeter per sekund (m³/s). Ifølge kontinuitetsligningen er udstrømningen relateret til indstrømningen og ændringer i lagret via dS/dt = Q_in − Q_out. I stationære forhold er Q_in ≈ Q_out.

Typiske eksempler inkluderer: en søs naturlige udstrømning gennem et udløb; en dæmning der frigiver vand gennem et udløb og afløbsledninger; et spildevandsanlæg der udleder renset vand til en recipient; grundvandsudstrømning fra en akvifer til en flod.

Faktorer der påvirker udstrømningen er nedbør, snesmeltning og fordampning, infiltration til jord og grundvand, jordens permeabilitet, terræn og kanalgeometri samt sæsonvariationer og menneskelig forvaltning af afstrømningen.

Miljø- og forvaltningsaspekter omfatter påvirkning af vandkvalitet i recipienten, transport af næringsstoffer og sediment, samt planlægning og regulering af udstrømningen i forbindelse med dæmningsdrift, vandløbsvedligeholdelse og spildevandshåndtering.

---