granularitet

Granularitet beskriver hvor detaljeret informationen i et datasæt eller et system er. Det refererer til størrelsen på de mindste enheder, informationen består af, og hvor detaljeret analysen eller processen kan være. En høj granularitet giver mere præcis og fleksibel analyse, mens lav granularitet giver enklere håndtering og mindre ressourceforbrug.

Granularitet kan være tidslig, rumlig eller konceptuel. Tidslig granularitet angiver hvor ofte data registreres eller opdateres, f.eks. minutdata kontra daglige gennemsnit. Rumlig granularitet beskriver geografisk opløsning, fra et helt land til en by eller en bydel. Konceptuel granularitet refererer til hvor detaljeret en model eller et system beskrives, f.eks. en forretningsproces og dens trin i stedet for blot et overordnet mål.

Der er en afvejning mellem granularitet og ydeevne eller omkostninger. Høj granularitet kræver mere lagringsplads, mere beregningskraft og mere kompleks datahåndtering. Lav granularitet er enklere at vedligeholde og hurtigere at behandle, men begrænser analyse og tilpasningsmuligheder.

Anvendelser findes i datavarehuse, databasedesign, overvågnings- og logningssystemer, videnskabelige måleprojekter og beslutningsstøtte. Eksempler: temperaturmålinger registreret hvert minut versus daglige gennemsnit; forespørgsler, der ruller op eller ned gennem tidsdimensioner ved hjælp af forskellige granularitetsniveauer.

Ved valg af granularitet bør man afstemme brugerbehov, hensyn til privatliv og sikkerhed samt krav til rapportering og beslutningsstøtte. Granularitet kan også påvirke datakvalitet og robusthed, da høj detaljeringsgrad ofte kræver streng datakvalitetsstyring.