frugtsætning

Frugtsætning er den fase i planteudviklingen, hvor en blomst udvikler frugt efter bestøvning og befrugtning. Frøanlæget stimulerer ovariets vækst, så det omdannes til frugt og indeholder frø.

Processen beginer typisk efter veloverstået pollination og befrugtning, hvormed hormonelle signaler sættes i gang, og ovariet vokser. Hvis befrugtning ikke finder sted, kan blomsten afbrydes eller udviklingen af frugt afsluttes; mange planter kan også danne frugt uden befrugtning i visse tilfælde, en tilstand kaldet parthenocarpia, hvilket giver såkaldte parthenocarpe frugter uden frø.

Faktorer, der påvirker frugtsætningen, omfatter pollineringens effektivitet, plantens næringsstatus og kulhydrattilførsel, vandtilstand, temperatur og lysforhold. Hormonniveauer, især auxin, gibberellin og cytokininer, spiller en vigtig rolle i at igangsætte og opretholde frugtdannelsen. Stress gennem tørke, kulde eller varme kan hæmme sætningen og dermed udbyttet.

Der findes forskellige typer frugtsætning. Normal frugtsætning fører til frugter med frø, mens parthenocarpi resulterer i frugter uden befrugtede frø. Frugtab kan opstå, hvis frugtdannelsen ikke opretholdes gennem vækstperioden.

Praktisk anvendes kendskabet til frugtsætning i landbrug og havebrug til at optimere udbyttet. Tiltag inkluderer forbedret pollinering gennem plantestøtte for pollinatorer, håndpollinering ved afgrøder med dækket blomstring, justering af næring og vand, samt brug af vækstregulatorer for at fremme eller styre frugtdannelse og størrelse.

Eksempler på afgrøder, hvor frugtsætning er central, inkluderer vinmarker, æbler, tomater og grillede frugter som druer og bær.