fosforackumulering

Fosforakkumulering refererer til lagring og ophobning af fosfor i miljøet, herunder jordlag, sø- og flodsedimenter samt i organismer og vandmiljøer. Fosfor er et essentielt næringsstof for biologisk vækst, men i mange ferskvandsmiljøer er tilgængeligheden af fosfor begrænsende, hvilket gør akkumulering og senere frigivelse særligt betydningsfuld for vandkvaliteten og økosystemets funktion.

Kilder og processer omfatter landbrug, spildevand og nedbør. Fosfor binder sig ofte til partikler og mineraler og aflejres som adsorberet fosfor eller som fosforholdige mineraler som apatitter. Under iltbegrænsede forhold kan fosfor frigives igen fra sedimenterne og øge tilgængeligheden af næringsstof til vandmiljøet, hvilket kan udløse eutrofiering.

Betydning og forvaltning retter sig mod at begrænse langvarig næringstilførsel og vandkvalitetsforringelse. Forvaltningen inkluderer reduktion af eksterne fosfortilførsler gennem bedre landbrugspraksis og spildevandsbehandling samt anvendelse af vådområder og sedimenthåndtering, der kan opfange og behandle fosfor før det når vandet. Langsigtet fosforakkumulering kaldet legacy phosphorus kan kræve særlige tiltag for at dæmpe remobilisering fra sedimenterne.

Måling og vurdering af fosforakkumulering omfatter indikatorer som total fosfor i vand og sedimenter, fosforbindingskapacitet og fosforfrigivelsesrater. Overvågning hjælper med at vurdere risici for eutrofiering og effekten af forvaltningsforanstaltninger over tid.