forældelse

Forældelse er et begreb i dansk ret, der beskriver reglerne for, hvornår et krav ikke længere kan håndhæves i retten. Formålet er at skabe retlig sikkerhed og forudsigelighed samt at afrunde konflikter, hvor bevismateriale og minder kan svækkes over tid.

Start og varighed: Forældelsesfristen løber normalt fra det tidspunkt, hvor kravet opstod, eller hvor den, der har krav på betaling, første gang burde være blevet bekendt med forholdet. Fristen varierer afhængigt af typen af krav og den gældende lovgivning; nogle krav har særlige regler eller længere eller kortere frister end andre.

Afbrydelse og ny begyndelse: Forældelsen kan afbrydes ved handlinger som erkendelse af gæld, sagsanlæg eller forhandlinger om betaling. Ved afbrydelse begynder en ny forældelsesfrist at løbe fra den afbrydende handling eller den dag, den finder sted.

Suspension og undtagelser: I visse situationer kan forældelsesfristen midlertidigt sættes ud eller suspenderes, eksempelvis hvis en part ikke har handleevne, eller hvis særlige forhold gør, at krav ikke kan dokumenteres nu. Der findes også krav, der ikke kan forældes eller har særlige regler.

Virkning: Når forældelsen indtræder, kan kravet normalt ikke håndhæves gennem domstol eller tvangsfuldbyrdelse. Det ændrer dog ikke nødvendigvis, at gælden eksisterer i nogle tilfælde, især hvis der senere indgås en aftale eller indrømmelse.

Betydning: Forældelse spiller en central rolle for kontraktlige krav, erstatningskrav og offentlige krav og giver rammer for, hvornår retlige krav kan kræves, og hvornår de ikke længere kan kræves.