fladskærme

Fladskærme er billedskærme med en plan, flad overflade, som anvendes i tv-apparater, computermonitorer og mange andre elektroniske displays. De blev udbredt i løbet af 1990’erne og 2000’erne og har erstattet de tidligere CRT-skærme i de fleste hjem og kontorer. Blandt kendetegnene ved fladskærme er deres tynde profil, lave vægt og muligheden for stor skærmstørrelse.

De mest udbredte teknologier i dag er LCD/LED og OLED. LCD-skærme bruger en flydende krystal-matrix og en baggrundsbelysning til at producere billedet; LED betegner i praksis baggrundsbelysningsteknologi og bruges for at betegne højere lysstyrke og bedre kontrast. OLED-skærme er selvlysende og kræver ingen separat baggrundsbelysning, hvilket giver høj kontrast og hurtig svartid, men er ofte dyrere. Plasma-teknologi blev anvendt i større tv’er tidligere, men er sjældent i dagens forbrugermarked.

Fordele ved fladskærme inkluderer tyndhed og lav vægt, lavt energiforbrug sammenlignet med CRT, samt mulighed for høj opløsning og forbedret billedkvalitet. Moderne LCD- og OLED-paneler tilbyder ofte brede synsvinkler og høj dynamisk rækkevidde. Ulemper kan være pris på de bedste modeller, risiko for burn-in ved visse OLED- og plasma-præstationer, samt variation i farvegengivelse og kontrast mellem forskellige typer og paneler.

Anvendelse og markedsudvikling: Fladskærme bruges som tv‑skærme, computermonitorer og i offentlige displays. Opløsninger som HD, Full HD, 4K og 8K har udbredt sig og forventes at fortsætte med at udvikle. Grænseflader som HDMI og DisplayPort er standard for video og lyd. Miljø- og energikrav har også formet produkternes design og holdbarhed.

---