febernedsættelse

Febernedsættelse beskriver tiltag for at sænke kropstemperaturen ved feber, som i medicinsk forstand er et symptom på underliggende sygdom, oftest infektion. Målet er at lindre ubehag, reducere påvirkning af vitale funktioner og forebygge komplikationer, ikke nødvendigvis at påvirke årsagen til feberen.

Farmakologiske metoder omfatter antipyretika som paracetamol og NSAID-præparater (fx ibuprofen), der virker ved at hæmme prostaglandinsyntese i hypothalamus og dermed nedsætte den centrale temperaturregulering. Valg og anvendelse bør ske efter produktets anvisninger og eventuelt i samråd med sundhedspersonale. Acetylsalicylsyre (aspirin) anvendes sjældent til børn pga. risiko for Reye-syndrom.

Non-farmakologiske tiltag omfatter tilstrækkelig væskeindtag, afklædning eller let påklædning, kølige omslag og et behageligt rumklima. Disse metoder kan støtte komfort og væskebalance, men har begrænset effekt på det febrile respons i sig selv.

Særlige overvejelser gælder for spædbørn, ældre, gravide og personer med kronisk sygdom. Tegn på alvorlig sygdom (fx sløvhed, høj feber ved spædbørn under 3 måneder, dehydrering, hududslæt, stiv nakke eller åndedrætsbesvær) kræver hurtig lægevurdering. Antipyrese behandler symptomer, og ved vedvarende eller usædvanlig feber bør årsagen undersøges.