faktorerstatning

Faktorerstatning er et begreb inden for mikroøkonomi, der beskriver udskiftningen mellem produktionsfaktorer, især arbejdskraft og kapital, som svar på ændringer i relative priser, teknologi eller produktionsprocesser. Når lønningerne stiger eller afkastet af kapital bliver mere attraktivt, vil virksomheder ofte øge kapitalintensiteten og erstatte arbejdskraft med maskiner og automatisering, hvis det er teknisk muligt. Omvendt kan ny teknologi gøre kapital billigere eller mere effektiv, hvilket også kan ændre forholdet mellem de anvendte faktorer.

Faktorerstatning varierer med tidshorisonten. I det korte løb er nogle faktorer i højere grad "låst" eller dyre at ændre på, hvilket begrænser substitutionsmulighederne. I det lange løb er kapital, teknologi og arbejdsstyrke mere fleksible, og virksomheder har større mulighed for at ændre sin produktionsstruktur gennem investeringer og processforbedringer.

Måling og analyse af faktorerstatning involverer begrebet elasticitet af substitutionen og marginale tekniske substitutionsforhold (MRTS). Elasticiteten beskriver, hvor følsom brugen af ét produktionsfaktor er over for ændringer i forholdet mellem de to faktorer. Isoquant-kurve og MRTS bruges som redskaber til at forstå, hvor nemt det er at erstatte arbejdskraft med kapital eller omvendt i en given produktion.

Praktiske konsekvenser af faktorerstatning inkluderer ændringer i omkostningsstrukturer, arbejdsmarkedseffekter og indkomstfordeling. Eksempler er øget automation i fremstilling og landbrug samt digitalisering af servicebranchen. Begrebet er centralt i analyser af virksomheders beslutninger, beskæftigelse og økonomisk vækst.

Se også: produktionsfunktion, isoquant, elasticitet af substitution, marginal rate of technical substitution.