erstatningsproces

En erstatningsproses refererer til den juridiske og administrative proces, hvor en part søger økonomisk eller anden form for kompensation for skader eller tab forårsaget af en anden part. Denne proces kan omfatte både civile og strafbare sager, afhængigt af om der er tale om en borgerlig retssag eller en strafretlig sag.

I Danmark indledes en erstatningsproces typisk ved at den skadede part indsender en erstatningskrav til den ansvarlige part. Hvis parterne ikke kan nå en forligelse, kan der indgives en sag til en domstol. Først og fremmest skal det fastslås, om den ansvarlige part har handlet uforsvarligt eller brudt på en lovpligtig forpligtelse, hvilket ofte kaldes for *ansvarsgrundlaget*. Dette kan være baseret på forsæt, uagtsomhed eller en kontraktuel forpligtelse.

I en civil retssag skal dommeren eller retten vurdere, om der er tale om et gyldigt erstatningsansvar, og i givet fald, hvor stor erstatningen skal være. Erstatningen kan omfatte både materiel skade (f.eks. medicinske omkostninger eller tabt løn) og immateriel skade (f.eks. smerte og lidelse). I visse tilfælde kan erstatningen også omfatte rentesatsen for den tid, der er gået siden skaden blev pådraget.

For at lette processen kan parterne søge om en forligsrådgivning eller medvirke i en medling, hvor en uafhængig tredjepart forsøger at hjælpe dem til en løsning uden at gå til domstolene. Hvis der ikke opnås en løsning, kan sagen blive behandlet af en domstol, hvor en dommer eller en dommergruppe træffer en afgørelse.

I visse tilfælde kan erstatningsansvaret være begrænset eller udelukket, f.eks. ved kontraktuelle aftaler eller ved særlige lovbestemmelser. Derudover kan der være frister for at indgive erstatningskrav, som skal overholdes for at sikre, at sagen kan behandles.