engangsudstyr

Engangsudstyr er produkter, som er udviklet til brug på én patient eller i én procedure og derefter kasseres. Formålet er at forhindre krydskontaminering og opretholde sterilitet, hvilket reducerer infektioner og forenkler logistiken, da der ikke er behov for dekontaminering eller genbrug.

Eksempler på engangsudstyr omfatter sprøjter og nåle, engangshandsker, ansigtsmasker og visir, sterile draperinger og forbindinger, katetre og venfloner, samt forskellige laboratorie- og tandlægeforbrugsvarer som pipettespidser og engangskits.

Brugsområderne spænder fra sundhedsvæsenet og tandlægeklinikker til laboratorier, kosmetik-, tatoverings- og veterinærpraksisser. De fleste engangsprodukter leveres sterile i emballage og har en udløbsdato. Steriliteten opretholdes ofte gennem processer som gamma-stråling, ethylenoxid eller elektronisk stråling.

Fordele ved engangsudstyr inkluderer fald i infektionsrisiko, elimineret behov for (om)sterilisering og mere ensartet håndtering. Ulemperne omfatter øget affaldsproduktion, højere løbende omkostninger og potentiale for forsyningskædeafhængighed samt miljøpåvirkning.

Affaldshåndtering er vigtig: engangsudstyr klassificeres ofte som medicinsk affald og kræver håndtering efter lokale regler for infektiøst eller farligt affald. Nogle materialer kan være genanvendelige, hvis de behandles korrekt, men reproduktion og dekontaminering af engangsprodukter er ikke standardpraksis.

Regulering og mærkning varierer, men mange lande regulerer engangsudstyr som medicinske enheder eller sterile forbrugsvarer med krav til sporbarhed, emballage og udløbsdatoer.