endorfinfrigivelse

Endorfinerfrivelse er betegnelsen for frigivelsen af endorfiner, kroppens egne opioide peptider, som produceres i hjernen og i hypofysen som reaktion på forskellige stimuli. Beta-endorfin er den mest undersøgte af disse peptider, der udspringer af POMC (pro-opiomelanocortin). Når endorfinerne frigives, kan de påvirke både centralnervesystemet og det perifere kredsløb og virke som naturlige smertelindrende og humørforbedrende signalstoffer.

Produktion og virkning sker primært i hypothalamus og hypofyse. Endorfinerne binder sig til opioidreceptorerne mu, delta og kappa og påvirker smerteopfattelsen samt følelsesmæssig tilstand. I centralnervesystemet sænker de transmissionen af nociceptive signaler i rygmarven og hjerneområder relateret til smerte og belønning. Forbindelser mellem smerte og velvære kan derfor give en oplevelse af lettelse og forøget velvære.

Udløsende faktorer inkluderer fysisk aktivitet (såkaldt runner’s high), smerte eller længerevarende stress, intens følelsesmæssig oplevelse, latter, sex, akupunktur og visse former for meditation eller afslapning. Effekterne indbefatter smertehæmning, forbedret humør og nedsat angst, samt mulige sociale bindende virkninger gennem opioidreceptorerne.

Klinisk relevans og videnskabelig forståelse: endorfinsystemet er en del af kroppens naturlige smertelindring og stressrespons og har ikke samme risiko som misbrug af syntetiske opioider. Målingen af endorfinniveauer i blodet giver ikke altid et præcist billede af central nervous systems aktivitet, hvilket gør forskningen kompleks og i fortsat udvikling.