emissionerne

Emissionerne er frigivelsen af stoffer eller energi til omgivelserne som følge af menneskelig aktivitet eller naturlige processer. I en miljø- og klimapolitisk sammenhæng bruges begrebet ofte om udslip af drivhusgasser og luftforurening. Emissionerne måles og rapporteres i enheder som CO2e (CO2-ækvivalenter) og ton pr. år.

De vigtigste typer emissioner omfatter drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) samt luftforurening som partikler, nitrogenoxider og svovldioxid. Ud over gasarter omfatter emissionerne også støv og aerosoler. Samspillet mellem disse stoffer påvirker klimaet, luftkvaliteten og menneskers sundhed.

Kilderne til emissioner varierer betydeligt mellem sektorer: transport (biler, fly, skibe), energi og industri (kraftværker, cementproduktion), landbrug (metan fra drøvtyggere og affaldsdeponering) samt affaldsbehandling og forbrænding.

Måling og opgørelse følger internationale og nationale standarder. Mange lande udarbejder årlige nationale emissionregnskaber, og nogle sektorer omfattes af handel med emissionsrettigheder (ETS). Det globale arbejde styres af FN’s klimaforhandlinger og GHG-protokollen, som fastlægger fælles metoder til opgørelse og rapportering.

Reductionsindsatser fokuserer på energi- og transporteffektivitet, elektrificering af transport og industri, skift til vedvarende energi, forbedret affalds- og landbrugspraksis samt teknologier som carbon capture and storage (CCS). Politikker omfatter afgifter, standarder, subsidier og investeringer i forskning og infrastruktur.

Udfordringer i at reducere emissionerne inkluderer måleusikkerheder, gennemførelse og retfærdighed i overgangen, samt behovet for globalt samarbejde og gennemsigtige data.