drivhusgasudslippet

Drivhusgasudslippet er udslip af drivhusgasser, der får atmosfæren til at holde på mere varme og dermed bidrager til en ændret klimapåvirkning. De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og fluorholdige gasser såsom HFC’er, PFC’er og SF6. De fleste udslip i dag stammer fra menneskelige aktiviteter, især forbrænding af fossile brændsler, industri og landbrug.

Emissionsdata måles og rapporteres normalt i CO2e, altså kuldioxidækvivalenter, som omfatter alle drivhusgasers omtrentlige varmevirkning over en given tidsramme (typisk 100 år). Udslippet kan beskrives i tre forhold: omfang 1 (direkte udslip fra kilder, som virksomhedens egne rør og køretøjer), omfang 2 (indirekte udslip fra køb af energi), og omfang 3 (yderligere indirekte udslip i leverandørkæden og forbrugere).

De største sektorielle kilder er energi- og industriprocesser, transport, bygninger og boliger, landbrug og affald. Globalt har drivhusgasudslippet vist svingende, men den langsigtede tendens er stigende uden stærke afbødningsforanstaltninger. Internationale rammer som Paris-aftalen og nationale klimapolitiske tiltag danner baggrund for målsætninger og registrering af fremskridt.

Reduktion af drivhusgasudslippet kræver en bred tilgang: skift til vedvarende energi, energieffektivisering, elektrificering af transport og industri, reduktion af metan i landbruget og affaldssektoren samt forbedret affaldshåndtering og kulstofprissætning. Data om udslip samles i nationale drivhusgasregnskaber og følger rammeværk som GHG Protocol og IPCC-retningslinjer.