dobbeltspiralen

Dobbeltspiralen er den almindelige struktur af deoxyribonukleinsyre (DNA), hvor to lange polynukleotidkæder danner en antiparallel, højredrejet helix omkring hinanden. Rygsøjlen består af sukker-fosfat-skeletter, mens de fire baser binder parvis indeni: adenine med thymin og cytosine med guanin.

Baseparene holdes sammen af hydrogenbindinger, og stabiliteten opretholdes desuden af stackede baser mellem de to kæder. Diameteren er cirka 2 nanometer, og der passer omkring 10 basepar per drejning, hvilket giver ca. 3,4 nanometer pr. fuld drejning og cirka 0,34 nanometer pr. basepar. Helixen er generelt højrehældet i B-DNA, som er den mest almindelige form under fysiologiske forhold; der findes også alternative former som A-DNA og Z-DNA under visse betingelser.

De to kæder er antiparallelle og peger i modsatte retninger, med baserne vendende ind imod midten og rygsøjlerne imod ydersiden. Store og små fordybninger (major og minor grooves) giver mulighed for specifik proteinbinding og regulering af den genetiske information.

Historisk blev dobbeltspiralen foreslået i 1953 af James Watson og Francis Crick, baseret på X-radiografiske data fra Rosalind Franklin og Maurice Wilkins. Modellen blev offentliggjort i Nature og ændrede forståelsen af arvelighed, replikation og genetisk kodning. I dag er dobbeltspiralen central for vores forståelse af genetik og bioteknologi, herunder replikation, transkription og generel molekylær biologi.