dobbeltsliteksperimentet

Dobbeltsliteksperimentet er et grundlæggende kvantefysikeksperiment, der illustrerer bølge-partikel-dualitet og interferens. Når lys eller andre kvantepartikler passerer gennem to smalle sprækker, danner de et interferensmønster af lyse og mørke områder på en skærm, hvilket indikerer bølgelignende adfærd i processen.

Historien går tilbage til Thomas Young, der i begyndelsen af 1800-tallet brugte interferens som bevis for lysbølger. I løbet af det 20. århundrede blev tilsvarende interferens observeret med elektroner (Claus Jönsson, 1961) og senere med neutroner, atomer og endda store molekyler, hvilket viste at interferens også kan forekomme for enkeltpartikler og forskellige kvanteobjekter.

Et typisk setup består af en kilde til sammenhængende lys eller partikler, en barriere med to parallelle sprækker og en skærm til registrering af mønsteret. Når sprækkerne har passende afstand og partiklens bølgelængde er passende, opstår konstruktiv og destruktiv interferens og et gentaget mønster af lys og skygge. Hvis man monterer et måleapparat til at bestemme gennem hvilken sprække en partikel går, forsvinder interferensmønstret og erstattes af to separate højdepunkter bag hver sprække.

Når partikler udsendes enkeltvis, opbygges interferensmønstret over tid, hvilket viser at hver partikel udviser bølgelignende egenskaber og eksisterer i en superposition, indtil målingen foretages.

Signifikans og varianter: Eksperimentet er et af de stærkeste beviser for kvanteverdenens forskellige natur og for rollefordelingen mellem måling og tilstand. Det ligger til grund for forståelsen af superposition og koherens i kvantemekanikken og har udviklet sig til studier af kvanteinformation, kvanteerasure og forsinket valg. Moderne udgaver er gennemført med fotoner, elektroner, neutroner og endda store molekyler som buckyballs, hvilket understreger princippernes universelle karakter.