dnasyntese

DNAsyntese er processen med at fremstille DNA-strenge kemisk ud fra mindre byggesten. Den muliggør præcis konstruktion af specifikke DNA-sekvenser uden brug af en levende organisme og har været central for molekylærbiologi og syntetisk biologi.

Den mest udbredte metode er kemisk syntese af oligonukleotider via fastfase-syntese baseret på phosphoramidit-teknologi. Disse korte fragmenter produceres i automatiserede instrumenter og leveres som ordnede oligoer, typisk op til cirka 100–200 baser. For længere DNA-skabeloner bruges samlingsteknikker, der sætter kortere fragmenter sammen i en bestemt rækkefølge, f.eks. Gibson-assembly, overlap-PCR, Golden Gate og BioBrick-rammer.

Kvalitet og fejlfrekvens stiger med længden, hvilket gør lang DNA-syntese til en multi-trins proces, der ofte kræver yderligere fejlsikring og sekventering for at bekræfte korrekthed. Priser, leveringstid og tilgængelighed varierer mellem leverandører og ønsket længde.

Anvendelserne omfatter grundforskning i genfunktion, produktion af syntetiske gener og proteiner, udvikling af terapeutiske og diagnostiske platforme samt syntetisk biologi og lagring af digital information i DNA.

Historisk var overgangen fra manuel til automatiseret DNA-syntese et vigtigt teknologisk skridt i 1970’erne og 1980’erne. Sikkerhed og etik fører til streng screening af kundesekvenser for at forhindre misbrug, samt regulering og retningslinjer for ansvarlig anvendelse.

Se også: genkonstruktion, DNA-lagring, syntetisk biologi, CRISPR.