compartmentalisering

Compartmentalisering er en betegnelse, der bruges inden for psykologi, ledelse og sikkerhed til at beskrive processen, hvor information, konflikter eller handlinger opdeles i adskilte rum eller sektioner, så de ikke automatisk påvirker hinanden.

I psykologien betegnes compartmentalisering som en forsvarsmekanisme, der adskiller ambivalente impulser eller følelsesmæssige konflikter fra resten af selvoplevelsen for at mindske indre modstand. Eksempelvis kan en person optræde forskelligt i arbejdslivet og privatlivet for at undgå følelsesmæssig uro. Fordele inkluderer midlertidig stabilitet og funktion i pressede situationer; ulemperne kan være inkonsistente handlinger og moralisk uklarhed, hvilket kan skade relationer og selvopfattelse, hvis adskillelsen bliver ved med at holde konflikter adskilt uden løsning.

I organisatoriske sammenhænge og it-sikkerhed refererer compartmentalisering til opdeling af information og funktioner i adskilte zoner eller niveauer efter behov-til-kends-princippet. Formålet er at begrænse risikoen ved sikkerhedsbrud, beskytte kritiske processer og støtte compliance. Ulemperne kan være silotænkning, hæmmet tværfaglig kommunikation og reduceret innovation, hvis information ikke deles effektivt mellem afdelinger eller teams.

Kritik af compartmentalisering fokuserer på, at for meget adskillelse kan forringe beslutningskvalitet og organisatorisk læring, og i klinisk kontekst kan overdreven adskillelse af følelsesmæssige erfaringer føre til længerevarende psykologisk afstand. Balancen mellem sikkerhed, funktion og åbenhed er derfor central i både praksis og teori.