capabilitetsbaseret

Capabilitetsbaseret beskriver en tilgang til sikkerhed og adgangskontrol, hvor adgang til ressourcer bestemmes af besiddelsen af en capability. En capability er en kommunikabel og uforfalsket token, der refererer til et objekt sammen med de rettigheder, som tokenet giver. Dette står i kontrast til traditionelle authorizationmodeller, hvor rettigheder knyttes til brugere eller grupper og ofte centraliseres.

Kernebegreberne i capabilitetsbaseret sikkerhed er capability, rettigheder og delegation. En capability indeholder både reference til objektet og de tilladelser, der er nødvendige for at udføre handlinger som læsning, skrivning eller udførelse. Fordi tokenet er flytbart og kun er gyldigt så længe det er sikkert opbevaret, kan rettigheder nemt overtages fra en part til en anden gennem videreformidling af capabilitets-tokenet. Tokenet er designet til at være uforfalskbart, ofte ved hjælp af sikre referencer eller kryptografiske metoder og nogle gange understøttet af hardware.

Anvendelser og implementeringer varierer, men capabilitetsbaserede systemer opbygger ofte et objekt-kapabilitets model, hvor interaktioner med objekter sker ved at sende eller bevæge capabiliteter mellem aktører. Eksempler findes i forskningsmiljøer og i visse operativsystemer og programmeringssprog, samt i hardwareprojekter som CHERI, der tilføjer kapabilitetsstøtte på processorniveau. Fordelene inkluderer finmasket adgangskontrol og klar delegation, mens udfordringerne omfatter kompleksitet i håndtering af revocation og risici ved lækage af capabiliteter.

Historisk har capabilitetsbaseret sikkerhed rødder i 1960’erne og 1970’erne som alternativ tilgang til beskyttelse af ressourcer, og den har fortsat betydning i forskning, sprogdesign og sikre systemer i dag.