brugsintensiteten

Brugsintensiteten er en målestok, der beskriver, hvor intensivt et system eller en ressource udnyttes over en given periode. Den kan angives som forholdet mellem faktisk brug og tilgængelig kapacitet eller som gennemsnitlig belastning per tidsenhed. Afhængigt af kontekst kan brugsintensiteten måles som udnyttelsesgrad i procent, som volumen pr. time eller som antal brugere per enhedstid.

Til måling anvendes data fra målere, logfiler eller spørgeskemaer. Nøgletal omfatter udnyttelsesgrad (procent), gennemsnitlig belastning, peak-to-average-ratio og volumen pr. tidsenhed. Valg af kapacitet og tidsramme er afgørende, fordi definitionerne påvirker resultatet og fortolkningen, særligt ved sæsonvariationer eller regionale forskelle.

Brugsintensiteten anvendes i planlægning af infrastruktur, energi og transport, i evaluering af offentlige ydelser, i produktdesign og i softwareanalyser for at forstå, hvilke funktioner der anvendes og hvor ofte.

En høj brugsintensitet kan skyldes langvarig eller hyppig brug inden for kort tid. Den bruges til kapacitetsplanlægning, vedligeholdelse, prissætning og efterspørgselsstyring. Sammenlignet med totalforbrug eller antal aktive brugere giver brugsintensiteten et mål for, hvor intens brugen er.

Begrænsninger inkluderer forskelle i hvordan kapacitet defineres, datakvalitet og anvendelseskontekst; brugsintensitet beskriver ikke nødvendigvis kvaliteten af service eller brugervenlighed.