blodsbånd

Blodsbånd refererer til relationer mellem mennesker, der stammer fra fælles biologisk afstamning. Begrebet bruges både i biologiske og i sociale sammenhænge til at beskrive forhold mellem forældre og børn, søskende og udvidede familiemedlemmer. I biologi bestemmes blodsbånd af graden af genetisk slægtskab: børn og forældre deler omkring halvdelen af deres DNA, fulde søskende omkring halvdelen, og halvsøskende omkring en fjerdedel. Af disse grunde betragtes blodsbånd ofte som indikator for arvelige træk og risiko for arvelige sygdomme.

I sociologi og antropologi skilles ofte mellem biologiske blodsbånd og sociale eller juridiske familier. Mange kulturer lægger vægt på blodsbånd som kilde til omsorgspligt, loyalitet og gensidig ansvar, men andre former for familiær tilknytning findes også, eksempelvis gennem ægteskab eller adoptivforhold. Fiktiv eller juridisk familie beskriver relationer uden biologisk slægtskab, men som fungerer som familie i praksis.

I moderne samfund spiller blodsbånd også en rolle i arveret og familiejura, hvor graden af slægtskabsforhold kan påvirke rettigheder og pligter. Med teknologisk udvikling kan DNA-testning bruges til at kortlægge blodsbånd og risiko for arvelige sygdomme. Samlet set beskriver blodsbånd både de biologiske rødder for menneskelig familie og de sociale forpligtelser, der følger med tæt tilknytning.