bevægelseshandicap

Bevægelseshandicap er en betegnelse for tilstande, der begrænser en persons evne til at bevæge sig eller selvstændigt tilpasse færdigheder i hverdagen. Tilstandene kan være midlertidige eller permanente og kan skyldes skader (f.eks. rygmarvsskader), neuro-muskulære sygdomme (muskelsvind, sygdomme som ALS), led- og skelettilstande (leddegigt, osteoporose), eller medfødte forhold (f. eks. cerebral parese). Bevægelseshandicap kan påvirke gangfunktion, balance, greb eller behov for hjælpemidler og støtte.

Konsekvenserne omfatter ofte begrænsninger i deltagelse i uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter samt i adgang til transport og offentlige rum. Barrierer kan være fysiske (trapper, små døre, utilgængelige toiletter), arkitektoniske (mangel på ramper og elevatorer) eller digitale (utilgængelige hjemmesider og systemer). Omfanget af handicap varierer meget mellem individer.

Tiltag og støtte: Hjælpemidler som kørestol og rollator, tilpasning af boliger og arbejdsmiljøer samt fysioterapi og rehabilitering kan forbedre funktion og selvstændighed. Universel udformning, tilgængelighed i offentlige og private rum samt rettigheder og støtteordninger er centrale elementer i at fremme deltagelse og ligestilling.

Samtidig berører bevægelseshandicap spørgsmål om sundhedspleje, uddannelse, beskæftigelse og social inklusion. Faglige discipliners perspektiver, herunder disability studies og menneskerettigheder, understøtter en tilgang, der fremmer ligebehandling og tilgængelighed for alle borgere.