bevægelsesenhed

En bevægelsesenhed, også kendt som en motorisk enhed, er den grundlæggende arbejdsenhed i musklerne. Den består af en enkelt motorneuron og alle de muskelfibre, som denne neuron innerverer eller kontrollerer. Når en motorneuron fyrer en impuls, aktiverer den alle de muskelfibre, den er forbundet med, og får dem til at trække sig sammen samtidigt.

Motorneuronerne findes i rygmarven og hjernestammen. Deres axoner strækker sig ud til de muskler, de styrer. Typisk innerverer én motorneuron et stort antal muskelfibre, men antallet kan variere afhængigt af den type muskel og den præcision af bevægelse, der kræves. Muskler, der udfører fine, præcise bevægelser, som dem i øjnene eller fingrene, har bevægelsesenheder med færre muskelfibre pr. neuron, hvilket giver finere kontrol. Muskler, der udfører større, grovere bevægelser, som dem i benene, har bevægelsesenheder med mange muskelfibre pr. neuron.

Styrken af en muskelkontraktion kan justeres ved at rekruttere flere bevægelsesenheder. Jo flere motorneuroner der fyrer, og dermed jo flere bevægelsesenheder der aktiveres, desto stærkere bliver muskelsammentrækningen. Denne rekrutteringsproces kaldes også for rekrytering af motoriske enheder. Frekvensen af impulserne fra motorneuronerne kan også påvirke styrken af sammentrækningen; højere impulsfrekvens fører til en stærkere og mere vedvarende sammentrækning. Forståelsen af bevægelsesenheder er essentiel inden for neurovidenskab og fysiologi for at forklare muskelkontrol og bevægelse.